Historie

Connemara er den øde bjergrige irske halvø, der med sin forrevne klippekyst rager ud i atlanterhavet og danner et af europa"s vestligste forbjerge.
Herfra stammer connemaraponyen, hvis oprindelse delvis fortaber sig i fortidens mørke.
Kelterne der oversvømmede europa nåede også Irland. De var et dygtigt rytterfolk og medbragte deres lille grå pony, som vi finder afbilledet på de Irske højkors.
Om der tidligere levede vilde ponyer i bjergene kan vi kun gisne om, men knoglefund tyder på det.
Irske digte og legender beretter om prinsen, der red i land gennem brændingens skumsprøjt på sin hvide ponyhingst.
Sagnet fortæller også, at heste fra den spanske armadas forlis i 1588 svømmede i land ved connemaras kyst og blandede sig med bjergenes vilde ponyer.
Historiske kilder oplyser, at William, søn af den første lord Leitrim, den 3. oktober 1606 skænkede kong James den første, en pony som var en krydsning mellem en indfødt hingst og en 5 års spansk hoppe, der sammen med andre heste var undsluppet ved armadaens forlis. Ponyen blev sendt fra Galway til london og førtes til de kongelige stalde i Greenwich.

Op gennem tiderne er den lille vilde pony krydset med forskellige hesteracer, specielt Berbere og Arabere, som rige irske købmænd importerede fra spanien og orienten i 16-1700 tallet.
Connemaras hovedstad Galway var dengang et af de vigtigste irske handelscentre.

Connemaraponyen har gennem århundreder levet vildt i bjergene, hvor en naturlig udvælgelse af de bedste dyr har fundet sted. De har levet i et barsk klima med regn og storme, har færdes på klipper, i moser og heder med hængedynd.
De stærkeste hingste har tilkæmpet sig hopperne. Gode sikre ben og rappe bevægelser var nødvendige for at overleve. Og stærke kæber var et must, for i de hårde vintre var stikkende tør tornblad og lyng ofte eneste føde.

Connemaraponyen blev indfanget og opdrættet til at arbejde i de små landbrug, og i det 19. århundrede skete der mange planløse krydsninger.
Regeringens avlsprojekter, der muligvis fungerede tilfredsstillende andre steder, blev også gennemført i connemara. Der blev bla. udstationeret Hackney, Berber, Welsh og Clydesdalehingste.

Omkring 1900 sendte det engelske landbrugsministerium professor Ewart fra Edinburgh universitetet, til connemara for at undersøge om connemaraponyen var velegnet til at bruge i den engelske hær, specielt med henblik på krigene i afrika.
Fra professor Ewarts foreligger 2 rapporter.
Han finder ponyerne stærke og hårdføre, udholdende og intelligente, samt at de er i stand til at overleve på steder hvor alle heste undtagen vilde ponyer ville bukke under.
Han skriver desuden: racen er er frugtbar og uden arvelige sygdomme, men hvis der ikke gribes ind mod uheldige krydsninger, vil den uddø, hvilket ville være et uvurderligt tab.
Ewart finder fem hovedtyper, hvoraf de to nu helt er forsvundet. De resterende tre typer er stort set smeltet sammen til to, den elegante ridetype og den noget tungere gammeldags type.

ICCPS:
Det irske connemarapony selskab blev stiftet i Oughtererd, connemara i 1923.
Nu ønskede man at udvælge et materiale indenfor racen som grundlag for en fremtidig kontrolleret connemara avl.
I 1926 udkom den første stambog.
Den standard man opstillede for udvælgelsen, var ikke meget forskellig fra vore dages standard. Men inspektionen var streng. Langt flere dyr blev kasseret end optaget.